Halvdelen af Bornholm får varmen fra flis, halm, affald og gyllepower

Massive investeringer i det bornholmske fjernvarmenet og en fokusering på halm og flis har medført at halvdelen af øen nu får varme fra biomasse.

2011: 9756 bornholmske boliger er koblet på fjernvarmen.

 

2016: Fjernvarmen udrulles i Svaneke, Listed og Årsdale.

 

2016: Fjernvarmen udrulles i Allinge, Tejn og Sandkaas.

 

2016: Mere end 11.000 bornholmske husstande vil have fjernvarme. Eller hvad der svarer til mere end halvdelen af de bornholmske husstande.

 

2016: Østkraft udfaser kul og olie til fjernvarme ved at investere 135 mio. kroner i et anlæg til flis.

 

Aakirkeby, Lobbæk og Vestermarie forsynes med varme fra Aakirkeby Flisværk, der leverer varme på flis og gyllekraft.

 

Hasle, Sorthat og Muleby forsynes med varme fra Vestbornholms Varmeforsyning. Den primære kilde er halm.

 

Nexø og Snogebæk får varmen fra Nexø Halmvarmeværk

 

Klemensker får varmen fra Klemensker Halmvarmeværk.

 

Østerlars, Østermarie og Gudhjem får varmen fra Østerlars Halmvarmeværk.

 

Fælles for ovenstående er, at der kun bruges olie i særlige spidsbelastningssituationer.

 

Rønne får i dag varme i radiatorerne fra affaldsforbrænding, flis, olie og kul. I 2017 udfases olie og kul.

 

I Gudhjem, der blev koblet på fjernvarmenettet i 2015 har man opnået følgende resultater:

 

Tilslutningsprocenten er næsten : 92%

 

Antal kunder : 284

 

Reduktion af olieforbrug : 820 ton fyringsolie

 

Reduktion af CO2 : 2.200 ton

 

Beskæftigelse : ca. 45 mand i gennemsnit i Gudhjem i projektperioden

 

Ø-økonomi : i en periode over 20 år vil omstillingen af oliefyring til fjernvarme i Gudhjem bidrage med 64 mio. kr. til det bornholmske samfund.

 

Brugerøkonomi : Alle fjernvarmekunderne vil tilsammen spare ca. 3,2 mio. kr. pr år på varmebudgettet, hver almindelig kunde burde spare ca. 10.000 kr./år, som jo uden tvivl vil komme ud og arbejde videre i det bornholmske samfund.