Bornholm er perfekt som test-ø

Bornholm er samarbejdspartner i en lang række forsknings- og udviklingsprojekter. Resultaterne og erfaringerne fra disse projekter nyder opmærksomhed fra hele verden.

Bornholm er perfekt som test-ø, fordi:

 

• 65 % af den strøm, som produceres på Bornholm og 45 % af den strøm, der bliver brugt kommer fra vind, sol og biomasse. Og der er mere på vej.

 

• Den store andel af vedvarende energi i elnettet gør Bornholm til unik test-facilitet for fremtidens intelligente elnet, Smart Grid.

 

• På Bornholm kan vi på grund af beliggenheden isolere elforsyningen fra andre elnet, hvilket giver et mere præcist datagrundlag.

 

• Bornholm udgør desuden ca. 1 % af Danmark og 0,2 ‰ af Europa, hvilket gør det let at sammenligne data.

 

• Derudover er Bornholm et komplet ”mini-samfund” med hospital, skoler, huse, arbejdspladser, familier, etc. Derfor er det attraktivt at lave fuldskala forsøg på øen.

 

• Der er bred politisk opbakning til at Bornholm skal være med helt fremme og blive prototypen på fremtidens energisystem.

 

I samarbejde med Powerlab, Danmarks Tekniske Universitet gennemføres ét af verdens største smartgrid-forsøg. I EcoGrid 2.0 tester bornholmerne fremtidens elsystem.

 

Bornholm har også ‘lagt ryg’ til en lang række andre udviklings- forskningsprojekter indenfor vind og solenergi, varmepumper, smartgrid, elbiler, cleantech og bæredygtigt byggeri.