Hvordan får man et konkurrencedygtigt offentligt transportsystem, når Bornholm
samtidig skal være et
CO2-neutralt samfund?

Udfordringen er dobbelt. Den ene målsætning er, at flest mulige bornholmere i videst mulige omfang benytter det offentlige transportsystem. Den anden er at gøre det på sådan en måde, at det flugter med Bornholms vision om at blive et CO2-neutralt samfund i 2025. Og kan det gøres inden for de eksisterende økonomiske rammer?

»BATs målsætning er, at vi skal medvirke til at det er muligt at bo og leve, samt have et aktivt arbejds- og fritidsliv på hele Bornholm,« fortæller BAT-direktør Lars Bjørn Høybye og fortsætter:

 

»Foruden de regulære busruter skal derfor vi også levere natbusser i forbindelse med f.eks. kulturelle arrangmenter, patienttransport, skolebusser, koordinering med fly og færgefart, samt sikre at folk kan komme til og fra sports- og fritidsaktiviteter.«

 

»Og de vilkår gælder jo uanset, om vi kører med diesel-, brint-, gas- eller elbusser,« pointerer Lars Bjørn Høybye.

 

Derfor går BAT på tre ben:

 

1) Dynamisk og integreret ruteplanlægning

 

»Vi bruger vi rigtig mange ressourcer og tid på konstant at optimere vores rutenet og gøre det effektivt. Vi laver hurtige ændringer, hvis det giver mening. Kommer der f.eks. en tilflytter med et barn, som ønsker at køre med skolebus, så strækker vi os langt for at få det til at ske.«

 

BAT har udviklet en it-platform, som effektiviserer salg og administration af periode- og ungdomskort samt grupperejser.

 

»Platformen gør det samtidig meget, meget nemmere for skoler, uddannelsesinstitutioner og børnehave at benytte sig af offentlig transport,« fortæller Lars Bjørn Høybye.

 

Systemet er konstant i kontakt med chaufførerne, der altid ved, hvorfra og hvornår der er booket grupperejser. Det viser samtidig alle busruter i real-time, så kunderne kan se, om busserne evt. er forsinkede.

 

Samtidig er det planen at integere f.eks. sygetransporter, special- og handicap-kørsel i det bagvedliggende ruteplan-system, så der skabes adgang til den samlede flåde.På den lidt længere bane vil systemet f.eks. kunne implementeres med sms-beskeder om forsinkede busser og stregkode-validering (og senere trafiktælling) af kort.

 

»Ved at fokusere benhårdt på mobilitet og dynamik i rutenettet løfter vi dels vores grundlæggende målsætning og skaber dels en faktabaseret platform for ét teknologiskifte inden for samme økonomiske ramme til el, brint eller gas inden 2025,« fremhæver Lars Bjørn Hørbye.

 

2) Optimering af buspark

 

BAT har for nylig udskiftet 22 busser. Udbuddet indeholdt blandt andet topografier over øen, kørte kilometer med videre. Busleverandørerne brugte disse data til at optimere de nye busser i forhold til opgaven. De blev samtidig bedt om at garantere dieselforbruget pr. km.

 

»Driftsøkonomisk er der markant forskel på om vores busser kører 2,6 km eller 3,8 km pr. liter,« fortæller busdirektøren og fortsætter:

 

»Det kan ses på bundlinjen. På de første fem busser sparede vi 194.000 tons diesel og fik en reduktion af CO2-udslippet på tæt på 10 procent. Samtidig er brændstofbesparelsen så stor, at den finansierede 12 af de nye busser.«

 

»Derudover så fokuserer vi på, at vores chauffører bliver endnu mere effektive på speederpedalen via kurser – og så skal vi bruge mere it i forhold til at optimere vognparken, så vi altid kører med de mest energirigtige køretøjer,« siger direktøren.

 

3) Test af  fremtidens teknologi

 

Sideløbende med optimeringen af ruteplanen og fokuseringen på at køre med mindst muligt ressourceforbrug, så vil BAT også sætte gang i en forsøgsrække med fossilfri teknologi på bybusnettet i Rønne.

 

For at være et egentligt alternativ til privatbilismen skal vi i princippet køre så mange kilometre med så høj hastighed som overhovedet muligt. Vi skal have flest mulige afgange, der rammer flest mulige kunder og tilbyder den kortest mulige rejsetid – ellers taber vi konkurrencen til de private biler. / 11.10.2015